18.6.1805

Sender

C.F. Stanley

Sender’s Location

København

Information on sender

Laksegl og poststempel: DANNEMARK

Recipient

C.F.F. Stanley

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: A Monsieur / Monsieur C.F.F. Stanley / Architect / chez Monsieur ZoëgaI / Agent de Commerce de sa Majeste / le Roy de Danemark / Rome

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Stanley Senior writes that Thorvaldsen has been appointed professor at the Academy of Fine Arts in Copenhagen, and he asserts that Abildgaard’s lobbying in this matter has not been proper. Thorvaldsen ought to renounce the offered professorial living-quarters.
The father asks his son to tell him about Thorvaldsen’s conduct of life, about which he has heard exaggerated rumours.

Document

Kiøbenhavn d: 18 Juni 1805

Beste Charles!

Med største Fornøyelse kan jeg herved tilskrive dig at bege Architecter MeinsII og MagensIII samt hvores Hiertens Gothe Ven AbildgaardIV vare alle meget vel fornøyed med dit Project til Et Offentlig BadV for begge Køn, og LandhusetVI gefalt dem ogsaa; Hast dig nu ikke mere for meget men giør nu igien Et Frappant Stykke, saa at de kan faae Noget at Gloe paa? Meyn Raabte det er got, det er løjerligVII vilked er hans Ordsprog, naar han seer noget usædvanlig got, ligesom de Franske Petit Maitres har i denne Epoque bragt i Moden at sige C’est incroyable qu’il fait si bien, c’est inpayableVIII

[...]

Hvores Gote Ven Abildgaard har og paa en underfundig Maade hiulped Torvalzen til WeidenhauptsIX Værelse[r], mig til Skade, Professor er han og blevenX det har jeg just ikke imod, da han har Talenter, men Maaden som Abildgaard er gaaed frem paa er urigtig og imod StatuternXI. Torvalzen om han tænkte vel burde ikke tage imod alle de Værelser men overlade mig deXII helre; ma Basta, dersom Gud vil jeg lever et par Aar endnu og intil du komer hjem, saa skal jeg nok huske hanemXIII det han har giort baade imod mig og Dig!XIV som alle i den[ne] Tid, og nu imod mig finder Urettfærdig og skiendigt.

[...]

Torvalsen er vel nu glad at vi har giort ham til Professor – du skriver mig at han skal forferdige En Gruppe Colosall størrelseXV saa kan han ikke kom hiemXVI for de første 5 Aar, skriv mig noget derom, vor han logererXVII hvor mange Værelser og Sølvtøj han har, somme siger her i Byen at han holder over 40 Svenne i Arbeide og skal være en CapitalistXVIII, andre igien siger at han er fattig og lever ved Caffe som serveres i en sort Kande paa Bildhugger bænken eller ved PoserstolenXIX ligeXX hans FaderXXI og salig ModerXXII, som gik Ellendig her omkring paa Kiøbenhavns Gader; som Habil Genie MandXXIII kan han heller ikke være formuende thi Genie Mænd og Poetre ere lige Eens dog troer jeg ikke han bær hjerted paa AlbuerneXXIV

Nu Adieu beste gode Dreng og Tro sikker at du er
Oprigtig Elsked af Din Fatter C.F. Stanley

General Comment

Af brevet citeres kun de dele, der har med Thorvaldsen at gøre.

Archival Reference

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º

Thiele

Få passager er omtalt hos Thiele II, p. 10 og 41.

Subjects

Persons

Works

D876 Badeanstalt, facade med dorisk portal, 1805, inv.nr. D876
D877 Badeanstalt, grundplan, 1805, inv.nr. D877
D878 Badeanstalt, opstalt af facade, 1805, inv.nr. D878
D174 Den fredsbringende Mars, 1808-1811, inv.nr. D174

Commentaries

  1. Dvs. den danske arkæolog Georg Zoëga.

  2. Den danske arkitekt Peter Meyn, der var professor på Kunstakademiet.

  3. Den danske arkitekt Boye Magens (1748-1814), der ligeledes var professor ved Kunstakademiet.

  4. Den danske maler Nicolai Abildgaard, også professor ved Kunstakademiet.

  5. Dvs. den yngre Stanleys tegninger til en badeanstalt, januar-februar 1805, D876, D877, D878, som han – som Kunstakademiets udlandsstipendiat – havde sendt fra Rom til bedømmelse i København.

  6. Landhuset er p.t. ikke identificeret.

  7. Meyns lettere idiosynkratiske bonmot er citeret hos Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 45.

  8. Dvs. impayable.

  9. Den danske billedhugger Andreas Weidenhaupt, der var lige var død, 26.4.1805, og havde efterladt en ledig professorstilling i billedhuggerkunst på Kunstakademiet.

  10. Thorvaldsen blev i kraft af Abildgaards lobbyvirksomhed optaget som medlem af Kunstakademiet og ved samme møde, 6.5.1805, udnævnt til professor i billedhuggerkunsten efter afdøde Andreas Weidenhaupt. Udnævnelsen skete officielt 7.6.1805.
    I den forbindelse fik Thorvaldsen stillet Weidenhaupts embedsbolig til rådighed – i overensstemmelse med praksis ved professorudnævnelser. Men da Thorvaldsen ikke vendte tilbage til København, flyttede akademisekretæren og slotsforvalteren Torkel Baden ind i de ledige værelser.
    Jf. i øvrigt referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

  11. Dvs. imod statutterne.
    Den ældre Stanley var tydeligt forarget over Abildgaards entreprenante facon ved at haste Thorvaldsens medlemsoptagelse igennem for umiddelbart derefter at foretage professorudnævnelsen. Kunstakademiets statutter foreskrev, at professorerne kun kunne vælges blandt de “som have været Academiske Med-lemmer”, se Se F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, Bilag II, Fornyet Fundats af 31. Marts 1758, p. IX.
    Så formelt set havde Abildgaard fulgt reglerne, men det var sikkert højst usædvanligt at blive medlem af akademiet og professor på én gang. Abildgaard udnyttede utvivlsomt sin status som Kunstakademiets daværende direktør til at få trumfet sagen igennem, og det er nok årsagen til den ældre Stanleys kritiske bemærkning.
    Thiele II, p. 41 gengiver en del af brevstedet.

  12. Stanley d.æ. boede ifølge folketællingen over København 1801 i Adelgade og ikke på Kunstakademiet.
    Han fandt det derfor urimeligt, at en ledig embedsbolig på Akademiet blev tildelt en fraværende professor og ikke ham selv.
    Sagen har vel været særlig ømfindtlig for den yngre Stanley, der pludselig så de to billedhuggere – sin far og sin bedste ven – anbragt i et konfliktforhold, hvor han vanskeligt kunne tage stilling.

  13. Dvs. Abildgaard.
    Hannem er en gammel form af pronominet han, se Ordbog over det danske Sprog.

  14. Det vides ikke, hvad den ældre Stanley mener, at Abildgaard skulle have gjort mod sønnen.
    Muligvis har det at gøre med, at Abildgaard som Kunstakademiets direktør udviste en manglende forståelse for de forsinkelser, de økonomiske problemer og det besvær, som Stanleys alvorlige gigtsygdom havde forårsaget.
    Læs mere om sygdommen i hans biografi.

  15. C.F.F. Stanley har antagelig fortalt sin far om den bestilling, Thorvaldsen i 1805 modtog på en kolossalgruppe fra bankieren Giovanni Raimondi Torlonia. Gruppen, der forestillede Mars og Venus, skulle opstilles i Torlonias romerske palads som pendant til Herkules og Lichas af Antonio Canova.
    Værket blev imidlertid aldrig færdigt af uvisse grunde. Thorvaldsen nåede dog at udføre Mars i kolossalstørrelse. Denne figur blev omarbejdet til Den fredsbringende Mars, jf. D174, som nu kun kendes fra stikværket Ferdinando Mori: Le statue e li bassirelievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese, vol. I, Rom 1811, pl. 32. Denne Mars-figur indgik senere i gruppen Mars og Amor, A7.
    Bestillingen er omtalt i August Wilhelm von Schlegels rapport fra Roms kunstliv fra sommeren 1805.

  16. Thorvaldsens mange bestillinger var en af grundene til, at han blev i Rom, selvom han formelt set var forpligtet til at vende tilbage til Danmark, se mere herom i Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.

  17. Thorvaldsen havde siden foråret 1804 boet i Casa Buti i Via Sistina.
    Når den ældre Stanley spørger sin søn om Thorvaldsens bopæl, kan det synes som om, C.F.F. Stanley ikke også boede i Casa Buti, sammen med Thorvaldsen. Men forklaringen kan være, at faderen endnu ikke var informeret om sagen.
    At han sendte nærværende brev til Georg Zoëga, jf. udskriften, tyder da også på, at han heller ikke vidste, præcis hvor sønnen boede.

  18. Thiele II, p. 10, citerer dette brevsted i urigtig og tendentiøs form: “Medens Rygtet gik i Kiøbenhavn,… ‘at Thorvaldsen nu var en Capitalist, som holdt 40 Svende i Arbeide, at han boede i mange Værelser og havde meget Sølvtøi’, var der hverken i hans simple Levemaade, eller i hans oekonomiske Forhold indtraadt nogen betydelig Forandring.”
    Som det ses, udelader Thiele helt, at den ældre Stanley spørger til Thorvaldsen levevis mht. hans boligstandard og hans sølvtøj; og at det rygte om Thorvaldsens store værksted, som Stanley refererer, straks efterfølges af et andet rygte om hans fattigdom. Thiele har muligvis ment, at den ældre Stanley havde grund til at bagtale Thorvaldsen pga. hans professorudnævnelse, men Thieles gengivelse af brevet gør dog Stanley værre, end brevet giver belæg for.

  19. Dvs. pousserstolen, der er det samme som en kavalet, se Dyveke Helsted: ‘Thorvaldsens billedhuggerteknik’ in: Thorvaldsens Museum, håndkatalog, København 1959, p. 21.
    Se også Thorvaldsens værkstedspraksis.

  20. Dvs. ligesom.

  21. Dvs. Gotskalk Thorvaldsen.
    Som det fremgår af det følgende, var Thorvaldsens forældre fattige. Faderen blev i 1805 på forslag af Stanley d.y. optaget på stiftelsen Vartov, se mere herom i Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov 1805.

  22. Dvs. Karen Thorvaldsen, som var død 7.1.1804.

  23. Dvs. et genialt menneske, se Ordbog over det danske Sprog.

  24. Dette gamle danske udtryk betyder, at en person er fattig som en digter, dvs. har huller på albuerne lappede med hjerteformede lapper.
    Se betydning 5.5. af Hjerte i Ordbog over det Danske Sprog.

Last updated 19.08.2014