Barbareskstaterne og Thorvaldsen


“Barbareskstaterne” var en fællesbetegnelse for de nordafrikanske, osmanniske stater Marokko, Algeriet, Tunesien og Tripoli (det nuværende Libyen). Barbareskstaterne eller “Barbareskkysten”, “Barbareskerne”, “Berberiet” og “Barbariet”, som regionen også kaldtes, var berygtede for sørøveri og kidnapning af de europæiske og amerikanske søfolk, der sejlede i Middelhavet og i Atlanterhavet.

Efter gentagne, mislykkede forsøgI på at stoppe pirateriet og slaveriet gennem magtanvendelse måtte de europæiske søfartsnationer til sidst indgå traktater, som sikrede Barbareskstaterne tributbetalinger til gengæld for handelsskibenes uhindrede fartII.

Danmark indgik således en traktat med Algeriet i 1746III om fri passage for danske skibe mod en årlig ydelse i form af gaver, penge og krigsmateriel (dvs. kanoner, bomber, krudt og kugler). Tilsvarende traktater blev indgået mellem Danmark og Tripoli i januar 1753IV, med Tunesien i februar 1753V og Marokko i maj 1753VI. Hvert år blev derfor et dansk såkaldt “presentskib” sendt afsted med en “presentladning” til en af Barbareskstaterne.

William Wyld, Parti af Algiers havn, 1833
William Wyld, Parti af Algiers havn, 1833, D656.

Med aftalerne om tributbetaling – eller toldafgift om man vil – blev Middelhavet åbnet for de danske handelskompagnierVII, skibsredere og søfolk. Dette afstedkom et stort opsvingVIII i handel, søfart og kulturel udveksling. Man kunne købe og afsætte sine varer, og de danske skibe kunne deltage i den voksende internationale fragtfart mellem havnene i Middelhavet og de nord- og vesteuropæiske havne.

Den private handel og søfart blev støttet af en aktiv dansk handels- og søfartspolitik, der gav sig udslag i et stort antal danske konsuler i havne langs handelens hovedruter. Konsulerne var med til at koordinere fragtfarten, og de sørgede for, at kommunikationen imellem afsender og modtager, fragtskib, toldvæsen, speditør o.a. forløb glat. Som et eksempel herpå kan nævnes den danske konsul i havnebyen Livorno, J.C. UlrichIX, der igennem tre årtier spillede en væsentlig rolle i udskibningen af Thorvaldsens kunstværker til bestillere i hele Europa.

Af andre, konkrete eksempler på, hvordan Thorvaldsen, på sine rejser og i sit arbejde, profiterede af Danmarks forbindelse med de nordafrikanske lande, kan nævnes følgende:

Referencer

Kommentarer

  1. Jf. Wandel, op. cit., p. 1:
  2. Indholdet af dette og de følgende afsnit er hentet fra Wandel, op. cit., samt Ole Feldbæk: Den lange fred (1700-1800), Handelsfremstød, Den Store Danske, Gyldendal.

  3. Handels- og fredstraktat af 10.8.1746 mellem Danmark og deien af Algier, jf. Wandel, op. cit., p. 10-11.

  4. Handels- og fredstraktat af 30.1.1753 mellem Danmark og pashaen af Tripoli, Aly Caramelli, jf. Wandel, op. cit., p. 16.

  5. Handels- og fredstraktat af primo 1753 mellem Danmark og beien af Tunis, Ali Bascha Begler, jf. Wandel, op. cit., p. 16.

  6. Handels- og fredstraktat af 1.7.1752 mellem Danmark og prinsregenten af Marokko, Muhamad ben Abdallah (brudt af Marokko) genforhandlet 18.5.1753, jf. Wandel, op. cit., p. 14-15, 17 (Thomsen, op. cit., p. 32, skriver 18.6.1753).

  7. Som fx:

  8. Se også Ole Feldbæk: Den florissante handelsperiode, Den Store Danske, Gyldendal.

  9. Den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich.

  10. Jf. Thorvaldsen-kronologien 30.8.1796.

  11. Jf. Thorvaldsen-kronologien 16.10.1796.

  12. Jf. Thorvaldsen-kronologien 15.11.1796

  13. Jf. Thorvaldsen-kronologien 18.12.1796.

  14. Jf. Thorvaldsen-kronologien 8.3.1797.

  15. Jf. brev af 14.2.1806 fra Herman Schubart til Thorvaldsen. Opfordringen blev formidlet af den amerikanske præst for den protestantiske menighed i Livorno, Thomas Hall.

  16. Jf. Giovanni Charles Micali, Tripoli Monument, 1806, United States Naval Academy, Annapolis, Maryland, USA

  17. Jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.

  18. Bey af Tunis Al-Husayn II ibn Mahmud.

  19. Jf. Thorvalsen-kronologien 1.5.1833.

  20. Jf. Thorvaldsen-kronologien 20.9.1833.

  21. Jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833.

  22. Den danske søofficer, arkæolog og numismatiker Christian Falbe.

  23. Jf. brev af 7.2.1843 fra Det Kongelige Mønt- og Medaille-Kabinet til Thorvaldsen.

  24. Se dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens møntsamling.

Sidst opdateret 08.08.2016