Arkivet, Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens gårdhave i Rom

  • Kira Kofoed, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014
  • Artiklen omhandler gårdhaven beliggende mellem Thorvaldsens tre mindre atelierer i Vicolo della Catena aka Vicolo delle Colonnette. Det var angiveligt i denne have, at ideen til Just Mathias Thieles biografi om Thorvaldsen blev sået af Thorvaldsen, og Thorvaldsen havde både vin, pergola og en havemand tilknyttet haven.

Have og arbejdsplads

Thorvaldsen havde en gårdhave i forbindelse med sine tre atelierer på hjørnet af Piazza Barberini og den nuværende gade Colonetta di Barberini i Rom, dengang kaldet Vicolo della Catena eller Vicolo delle Colonnette. Han fik lejemålet af de tre atelierer, der lå omkring gårdhaven, i november 1815 af fyrste Francesco Barberini, jf. lejekontrakten af 14.11.1815. Samme kontrakt gav ham retten til for egen regning, men mod senere kompensation fra fyrstens side at rive indervægge m.v. ned, så småhusene i stedet kunne omdannes til atelierer.

I januar 1816 var Thorvaldsen allerede i gang med arbejdet på de nye atelierer ifølge den danske maler C.W. Eckersberg, der opholdt sig som stipendiat i Rom på denne tid:

”Thorvaldsen lader sig for nærværende Tid bygge og indrette et meget smukt og rummeligt Atelier, bestaaende af tre særskilte Bygninger omkring en liden Have med Springvand i, som kan blive lige så smukt som bequemt.”

En pittoresk oase med tilknyttet havemand

Den lille have er kort beskrevet af Just Mathias Thiele som “dette mig saa kjære Sted” samt mere indgående med følgende idylliske ordlyd:

“En Laage aabner Indgangen til en lille Have, og en Buegang, som i de varmeste Sommermaaneder beskygges foroven af Viinløv og nedhængende Druer og nedentil af en Rosenhæk, fører til tre af vor Kunstners Studier. [...] Haven er, saa at sige, udyrket; hist og her staar imellem Stokroserne en stor brunrød Urtepotte med en Aloe, medens de vildtvoxende Roser slynge sig op omkring adspredte Marmorplader og Blokke, som ved Muren give to omkrybende Skildpadder Tilflugtsteder. I Havens ene Hjørne danne Studierne og den tilstødende rigtbegroede Muur en kjølig Grotte, hvor et lille Springvand pladsker i den moesbedækkede Kumme.”

Af Thorvaldsens værkstedsregnskaber fremgår det, at billedhuggeren også havde udgifter til at vedligeholde gårdhaven. Der ses f.eks. udgifter til indkøb af vinplanter, pergola, blomster, rengøring af stenkummer samt til en havemand eller gartner. Der må også have været et appelsintræ i haven, eftersom Thorvaldsens kortvarige affære, den tysk-østrigske Franziska Caspers, ønsker sig en Orangen Zweig (appelsingren) fra haven.

A.W. Boesen: Thorvaldsens gårdhave i Rom, 1845-1847 eller 1857; privateje

A.W. Boesen: Bertel Thorvaldsens gårdhave i Rom, formentlig 1845-1847 eller 1857. Olie på papir, 39×55 cm. Privateje. Usigneret. Maleriet stammer sandsynligvis fra et af Boesens ophold i Rom 1845-1847 eller 1857. Den oprindelig titel er ukendt; Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S, der solgte maleriet 11.8.2010, kaldte det Thorvaldsens Villa i Rom, men det er næppe den oprindelige titel, da det ikke var her ved værkstederne ved Piazza Barberini, at Thorvaldsen boede.

Stedet, hvor ideen om en Thorvaldsen-biografi angiveligt blev plantet

Det var netop i denne pittoresk beskrevne gårdhave, at Thorvaldsen, ifølge Thiele, ytrede sit ønske om, at nogen ville skrive hans biografi. Som optakt til Thorvaldsens opfordring skrev han:

”Men i blandt alle Museer, Kirker og Kunstsamlinger, som jeg flittigt havde besøgt, var det et Sted, som havde mit hele Hjerte, og som jeg elskede næsten paa alle de Andres Bekostning – det var Thorvaldsens Studier paa Piazza Barberina [sic]. [….] I en vemodig Stemning tilbragte jeg Søndag Eftermiddagen d. 1.ste Mai i den lille Have, der laa imellem de mindre Studier under Palazzo Barbarinis mægtige Mure, og sad der ganske alene, kun i selskab med en lille omkrybende Skildpadde, paa min Feltstol, i færd med at forøge min Tegnebog med et blad til Erindring om dette kjære Sted.”

Referencer

  • Lejekontrakt af 14.11.1815 fra Francesco Barberini til Thorvaldsen.
  • Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom, bd. 2, Berlin und Leipzig 1927.
  • Thiele I, 1831, p. XVI.
  • Thiele II, 1832, p. 129.
  • J.M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, 1917, bd. I, p. 223.
  • Dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens gårdhave i Rom.
  • Artiklen Thorvaldsens værksteder.

Sidst opdateret 08.08.2016