Friedrich Nerly ankom til Rom i slutningen af 1828 og boede i begyndelsen med maleren Carl Eggers. I Rom italieniserede han sit navn ved ankomsten fra det tyske Nehrlich til Nerly.
Han lærte hurtigt Thorvaldsen, Johann Friedrich Overbeck, Philipp Veit og Peter von Cornelius og andre tysk-nordiske kunstnere at kende. Maleren Johann Christian Reinhart blev en slags mentor for ham, jf. Lucke, p. 8.

Som medlem af og snart efter præsident – “Generalissimus” – for Ponte Molle-selskabet spillede han en afgørende rolle for det tysk-skandinaviske kunstnermiljø i Rom. Han var kendt for sine fantasifulde indfald og organiserede Ponte Molle-selskabet som en karikatur af et minisamfund, der havde præsident, general, mundskænk, kok, kavaleri, infanteri, orakel, amme etc. Nerly opfandt fx en helt igennem ironisk ridderorden, “Bajocco-ordenen”, til medlemmerne af Ponte Molle-selskabet. De kunne således mødes overhængt med bånd og medaljer, men medaljerne var fx lavet af kobbermønten baiocco, der havde den ringeste værdi i det romerske møntsystem. Der er bevaret tre bajocchi-medaljer i Thorvaldsens eje, N89, N90 og N91.

Nerly forlod i 1835 Rom (til Ponte Molle-selskabets store fortrydelse) til fordel for ophold, først i Milano, og fra 1837 slog han sig permanent ned i Venedig. Han kendes i dag primært for sine venetianske vedute-malerier.
Han besøgte Rom igen en gang i 1871.

Før sin rejse til Italien blev han i 1823 elev af og god ven med den holstenske kunsthistoriker C.F. Rumohr, som han mødtes med igen i Milano 1835.

Thorvaldsen erhvervede i begyndelsen af 1830erne Nerlys maleri Bøfler trækker en marmorblok, B133. Læs en nærmere analyse af det i Does Art Need to Be So Heavy?

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Nerly repræsenteret i samlingerne

Referencer

• Mechthild Lucke: ‘Friedrich Nerly’, in: Thomas Gädeke (ed.): Friedrich Nerly und die Künstler um Carl Freidrich Rumohr, Neumünster 1991.

Sidst opdateret 18.08.2023