Napoleon 1.
Thorvaldsen og Napoleon mødte aldrig hinanden, men billedhuggeren udførte i 1812 relieffrisen Alexander den Stores triumftog i Babylon, A503, til Quirinalpaladset i Rom i anledning af Napoleons forventede besøg.
Thorvaldsen udførte også to Karyatider, A55 og A56, i Rom 1813 til et aldrig realiseret monument i Warszawa over Napoleons forbund med Polen.
I 1830 fremstillede Thorvaldsen en posthum portrætbuste af Napoleon, A909, på bestilling af skotske Alexander Murray, der beundrede den tidligere kejser. Til denne bustes piedestal udførte han relieffet Victoria, A359, som dog ikke blev benyttet. Portrættet blev fremstillet bl.a. på grundlag af Napoleons dødsmaske, L652.
Napoleon Bonaparte regerede Frankrig, først som første konsul af den Franske Republik (1799-1804) og dernæst som selvkronet kejser (1804-1814). Kroningen fandt sted i Notre Dame i Paris 2.12.1804.
Han blev 26.5.1805 også kronet til konge af Italien i Duomoen i Milano.
Hans stedsøn var hertugen af Leuchtenberg, Eugène de Beauharnais.
Demanne efter Karl v. Steuben: Napoleons hatte, litografi, efter 1826
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Napoleon repræsenteret i Kataloget.
Sidst opdateret 11.08.2015