Antonio Moccia
Denne biografi om den sardiske billedhugger Moccia er under udarbejdelse.
Moccia udførte modellen til en statue af den hellige Margherita af Savoyen (1390-1464) under Thorvaldsens opsyn, og må efterfølgende have fået lejlighed til også at udføre værket i marmor, som anbefalet af Thorvaldsen i brevet af 4.10.1829. Se hertil Thorvaldsens anbefaling af November 1830, hvor en statue meldes færdig og indpakket. Det er formentlig identisk med det værk, der i dag befinder sig i kirken Gran Madre di Dio i Torino, som var dynastiets hovedkirke. Der er dog ikke tale om et portræt af den langt senere Margherita Maria Teresa Giovanna di Savoia (1851-1926), som det hævdes af italiensk Wikipedia.
Der findes en buste fra den i dag lidet kendte Moccias hånd forestillende Maria Teresa af Østrig (1773-1832) fra 1833 på Museo Cividini i Bergamo.
Referencer
- Diario di Roma, no. 85, 1828, p. 4 (digital udgave).
- CISUI - Centro Interuniversitario per la Storia delle Università Italiane, note 13.
Sidst opdateret 04.02.2020