Jacob Loewy
Denne biografi er under udarbejdelse.
Oplysningerne om den jødiske rigmand Jacob Loewy er sparsomme. Han omtales, jf. Sass, op.cit., p. 265, som forstander for den jødiske menighed i Wien. Han var yderst formuende og modtog en guldmedalje for sit godgørende arbejde i byen. Efter hans død bestilte sønnen Isidor Löwenstern hans portrætbuste udført hos Thorvaldsen. Busten er ikke med sikkerhed identificeret, men Sass foreslår busten A885 som en plausibel mulighed.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Loewy repræsenteret i Kataloget.
Referencer
- Thiele III, p. 447. Thiele omtaler muligvis busten under navnet “Hr. von Löwenstern”.
- Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. II, p. 260-266. Kai Sass identificerer forsøgsvis busten som Isidor Löwensterns far Jacob Loewy.
Sidst opdateret 06.09.2012