Teksten til denne biografi er under udarbejdelse.

Kunsthistorikeren Julius Lange skrev 1886 bogen Sergel og Thorvaldsen, op. cit., der er en af de første større afhandlinger om Thorvaldsens værker. Den har fået status af klassiker i Thorvaldsen-litteraturen, og dens opfattelse af billedhuggerens værker er på mange punkter stadig gældende – eller har i al fald så væsentlig en status, at al Thorvaldsen-forskning må forholde sig til den.

Et par eksempler:

Gjennemgaaende for alle Thorvaldsens Figurer er en vis Blyhed i deres Væsen, der staar i den mest direkte Modsætning til Alt, hvad der havde været svulmende og trodsende, endog udskejende og frækt i Renaissancens Skikkelser. De synes alle snarere at have en lille Tendens til at trække sig tilbage end til at træde frem: en skarp, dristig decideret Optræden ligger i alt Fald deres bløde Væsen fjærnt. Lange, op.cit., p. 111.

Men bag mange af hans Figurer ligger der som et usynligt Landskab, en dunklere eller lysere Stemning af Døgnets Tid, med hvilken Figurens Stemning ganske umiddelbart klinger sammen. Denne Samklang udgjør Figurens Sjæl. Lange, op.cit., p. 149.

Julius Lange ligger begravet på Assistens Kirkegård, København.

Langes misligholdte gravsted

Referencer

• Julius Lange: Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket, København 1886. Bogen er digitaliseret her

Sidst opdateret 01.03.2024