Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til L

Pierre César Labouchère

Denne biografi er under udarbejdelse.

Labouchère var en hollandsk bankier af fransk afstamning. Han kom formodentlig i kontakt med Thorvaldsen via sin brors svoger, den norske købmand Jørgen Knudtzon. Han var gift med den engelske Dorothy Elizabeth Baring (1771-1825). Hun var datter af Sir Francis Baring (1740-1810), der sammen med sin bror John Baring (1730-1816) grundlagde handels- og bankfirmaet John and Francis Baring Company i London.

I 1814 erhvervede Labouchère landstedet Hylands i Essex, som er udsmykket med flere værker af Thorvaldsen. Heriblandt Alexanderfrisen, Natten og Dagen samt Venus med æblet. Kopier af værkerne findes stadig på landstedet, men er formelt overdraget til Chelmsford Museum.

Labouchère var far til Henry Labouchère.

Referencer

  • Hroar Olsen: ‘Breve til Thorvaldsen fra Jørgen Knudtzon’, in: Kunst og Kultur, 1. Hefte, 1915, p. 16 og 20.

Sidst opdateret 28.07.2020

Pierre César Labouchère

1771-1839 Hollandsk Bankier
Omtalt i2 dok.