Tommaso Gasperini
Gasperini kom som ung, studerende billedhugger til Rom i slutningen af december 1823 med en anbefaling til Thorvaldsen skrevet af direktøren for Accademia Fiorentina, Giovanni degli Alessandri. Anbefalingen bar tilsyneladende frugt, eftersom Gasperini siden skrev flere breve til Thorvaldsen, hvori han takkede for mesterens hjælp og gode råd.
At dømme efter Gasperinis brev af 27.12.1825 til Thorvaldsen var han tilbage i Firenze senest ultimo december 1825, og hans elevperiode må derfor være afsluttet senest i løbet af dette år.
Sidst opdateret 10.04.2017