Tilbage til F

Carlo Fea

Biografien er under udarbejdelse.

Carlo Fea var oprindelig uddannet jurist fra Roms universitet, La Sapienza. Han virkede dog kun ganske kort som advokat og blev i stedet involveret i udgivelse og oversættelse af arkæologiske afhandlinger, bl.a. Johann Joachim Winckelmanns Geschichte der Kunst des Alterthums (it. Storia delle Arti del disegno presso gli antichi (1783)).

I 1800 blev Fea af pave Pius 7. udnævnt til den vigtige post som antik-kommissær; en stilling som han beklædte resten af livet.

Fea var ligesom Thorvaldsen et af de oprindelige medlemmer i den pavelige Commissione Generale Consultiva di Belle Arti, og i 1829 var de begge med til at stifte det senere tyske arkæologiske institut, Instituto di corrispondenza archeologica.

Portrættet til højre er et udsnit af et maleri på Accademia di S. Luca i Rom af den belgiske maler Antoine Wiertz.

Fea ligger begravet i kirken San Lorenzo in Lucina i Rom.

Gravmæle for Carlo Fea, San Lorenzo in Lucina Gravmæle for Carlo Fea, San Lorenzo in Lucina

Carlo Feas gravmæle, San Lorenzo in Lucina, Rom

Referencer

  • Orietta Rossi Pinelli: Carlo Fea e il chirografo del 1802: cronaca, giudiziaria e non, delle prime battaglie per la tutela delle “Belle Arte”, i: Richerche di Storia del Arte, 8, 1978-1979, p. 27-40.
  • Ronald T. Ridley: The Pope’s Archaeologist. The life and times of Carlo Fea, Rom 2000.

Sidst opdateret 03.06.2020

Antoine Joseph Wiertz: Carlo Fea, detalje

Carlo Fea

1753-1836 Italiensk Arkæolog, antik-kommissær, jurist
Til Thorvaldsen1 dok.

Omtalt i5 dok.