Gaetano Buzzi
Denne biografi er under udarbejdelse.
Buzzi lader til at have været på ganske venskabelig fod med Thorvaldsen og kendes fra to breve til Thorvaldsen, hvori han dels anbefaler en ung billedhugger, Ranieri Bartolini, der skal til Rom, dels inviterer Thorvaldsen til at komme på sommerbesøg i vilaen ved Fiesole hos ham og familien.
Ifølge Niccolini, op. cit., virkede Buzzi primært som tand- og øjenlæge. Samme kilde angiver, at han var gift med Luisa Giusepppe Buzzi (17?? – død efter 1838) og far til datteren Adelaide (18?? – død efter 1838), der var gift med Giuseppe Michelacci (18?? – død efter 1838), jf. Giovanni Battista Niccolini, Opere, Napoli 1852, p. 560.
I 1838 måtte familien efter faderens død sælge både hus og diverse ejendele, jf. Gazetta di Firenze, op. cit. Sidstnævnte kilde antyder, at der også var en datter ved navn Giuseppa Buzzi.
Referencer
- Gazetta di Firenze, anno 1838, num. 111, Sabato 15. Settembre, p. 6.
- Giovanni Battista Niccolini, Opere, Napoli 1852, p. 560.
Sidst opdateret 04.09.2018