Tilbage til D

Giovanni Dall’Armi

Denne biografi er under udarbejdelse. Det er p.t. kun lykkedes at fremskaffe ganske få oplysninger om denne person.

Dall’Armi var i Rom senest fra 1807 og omtales som den første til at introducere litografiet i Rom, men ifølge Thieme Becker, op. cit., er det imidlertid Andreas von Dall’Armi, der får æren for dette. De to dall’Armi’er er muligvis blevet forvekslet.

I 1807 fik Giovanni Dall’Armi imidlertid udstedt eneret til at udføre litografiske værker i Pavestaten, jf. notitsen Notificazione sulla facolta privativa di esercitare la nuova arte detta litografia, Princeton University, Special Collections, Firestone Library, Graphic Arts Collection GAX 2019.

Han var bror til Giuseppe Dall’Armi, der antagelig boede i Trento, hvorfra Giovanni sandsynligvis stammede. Den familiære forbindelse til Andreas von Dall’Armi endnu er uafklaret.

Ifølge en opgørelse dateret 15.1.1830 var det Giovanni Dall’Armi, der var i kontakt med Thorvaldsen vedrørende udførelsen af litografier efter nogle af Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke.

Referencer

  • Kalliope-Verbund: Dall’Armi, Giovanni (konsulteret 3.3.2026).
  • Ulrich Thieme, Felix Becker og Hans Vollmer (ed.): Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler, Leipzig 1908, bd. 2, p. 117.

Sidst opdateret 03.03.2026

Giovanni Dall’Armi

1777-1829 ?, italiensk, tysk Litograf, kemiker, matematiker, fysiker
Til og fra andre1 dok.
Omtalt i2 dok.