Walter Scott
Biografien er under udarbejdelse.
Scott kom under sin Italienstur i 1832 forbi Rom i ca. tre uger i april-maj 1832. Ved August Kestners mellemkomst mødte Scott og Thorvaldsen hinanden. Pga. sprogproblemer var mødet næsten ordløst, men ikke mindre bevægende for begge, jf. Sass, op. cit., p. 271.
Thorvaldsen portrætterede Scott ca. 1832, antagelig posthumt, i portrætbusten Walter Scott, A255. Thorvaldsen kan have brugt to billedforlæg til sin buste: Francis Legatt Chantreys busteportræt af den skotske forfatter som model, G121, og William Walkers (1791-1867) kobberstik af forfatteren, E1088, jf. Sass, op. cit., p. 275.
Muligvis blev busten udført, som foreslået af Sass, op. cit., p. 278, på bestilling fra akvarelmaleren og kunstsamleren Edward Cheney (1803-1884), i hvis eje busten siden var.
Det færdige marmoreksemplar findes i dag på Scottish National Portrait Gallery, inv.nr. PG 2933. Thorvaldsens værkstedsregnskaber viser, at marmorbusten var under arbejde i marts – maj 1834.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Scott repræsenteret i Kataloget
References
- Else Kai Sass: Thorvaldsens portrætbuster, vol. II, København 1963-65. p. 272 (Sass mener, at portrætbusten af Scott, A255, næppe er blevet modelleret efter levende model. Hun hævder også, at busten først blev udført i marmor i 1833-1834).
- ArtFund.
Last updated 18.02.2020