Brødrene Riepenhausen
Brødrene Franz og Johannes Riepenhausen kom til Rom i 1805 og etablerede et nært venskab med Thorvaldsen og Joseph Anton Koch. Brødrene arbejdede så tæt sammen, at deres andele i fælles værker ikke kan skelnes. Deres værker er stærkt præget af en beundring for Rafael, og i 1816 udgav de en kobberstukken serie med motiver fra Rafaels liv.
I 1811 udgav de sammen med Ferdinando Mori et bogværk med kobberstukne gengivelser af Thorvaldsens værker, op. cit., se Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker.
I Thorvaldsens samling findes nogle tegninger, som brødrene frembragte sammen D773, D774, D775, D776 og D777, samt en del kobberstik blandt andet et portræt af Thorvaldsen, E1.
Brødrene forblev i Rom til deres død.
References
- Riepenhausen og Mori: Le statue e li bassirelievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese. Disegnati ed incisi dai Riepenhausen e da Ferdinando Mori, Rom 1811. Bogen findes i Thorvaldsens bogsamling, M1.
Last updated 28.04.2014