Thomas Jefferson
Thorvaldsen var aldrig i direkte kontakt med Thomas Jefferson, men da Thorvaldsen i 1805 blev kontaktet af italieneren Filippo Mazzei, som ønskede at erhverve et monument af Friheden som en siddende figur til USA, skete det med mandat fra Jefferson.
Det var netop Thomas Jefferson, som henviste arkitekten for kongresbygningen Capitol, Benjamin Henry Latrobe, til sin ven Filippo Mazzei, da Latrobe fik brug at få en agent i Rom til at udpege de bedste billedhuggere i byen. Mazzei var ikke i tvivl og pegede på Thorvaldsen. Monumentet blev dog aldrig realiseret, idet kongresbygningens budget, på trods af Thorvaldsens lave pris, ikke rakte til et monument af den danske billedhugger. Se hertil desuden referenceartiklen omhandlende bestilling af en frihedsgudinde til USA.
Jefferson var den tredje amerikanske præsident og bestred hvervet fra 1801 til 1809.
References
- Referenceartiklen: Bestilling af en frihedsgudinde til USA
Last updated 07.01.2013