Mads Holm
Denne biografi er under udarbejdelse.
Holm rejste udenlands 1824-27 og opholdt sig i Rom i den sidste del af perioden. Han vendte tilbage til København i april 1827, og da han ikke umiddelbart fandt nogen beskæftigelse som arkitekt, slog han sig ned som tømmermester, se hans brev af 24.9.1827 til Thorvaldsen.
Den danske forfatter N.C.L. Abrahams mødte Holm i Rom i 1826 og gav ham sidenhen i sine erindringer, op. cit., følgende skudsmål:
Architekten Mads Holm, just ikke nogen Kunstner, men vistnok en ret dygtig Bygmester i praktisk Retning, hvilket han viste efter sin Hjemkomst. Dertil var han det godmodigste, ærligste Menneske af Verden, vel endog altfor godmodig, saa at mindre Ædelttænkende misbrugte ham paa en for ham høist sørgelig Maade.
Han var 8.3.1830 et af de første medlemmer af festforeningen De danske Romere i København.
References
- N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876.
- Weilbachs Kunstnerleksikon.
Last updated 16.08.2018