F.C. Willerup
Willerup arbejdede fast fra 1776 på Holmen i København som Flådens billedhugger og var ansvarlig for udførelsen af galionsfigurer, agterstævne m.m. Han udførte også galionsfigurer og ornamenter for private redere, bl.a. på Larsens Plads, hvor også Thorvaldsen og hans far arbejdede. Gotskalk Thorvaldsen så ikke på konkurrenten med milde øjne, se fx brev af 8.5.1797.
Sønnens forhold til Willerup må dog have været godt, for han skar et trærelief til en port af en Rytter til hest, A872, efter Willerups tegning, og uden modellens vidende udførte Thorvaldsen også et portræt af Willerup i 1796. Iflg. Thiele III, p. 50, havde Willerup anmodet sin unge kollega “om et lille Arbeide til Erindring”, før Thorvaldsens afrejse til Italien. Umiddelbart syntes Thorvaldsen ikke at have efterkommet anmodningen, men efter hans afrejse fandt man busten i en kasse med påskriften: “Til Willerup”.
Portrættet kendes ikke i dag, se evt. artiklen Forsvundne værker af Thorvaldsen.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Willerup repræsenteret i Kataloget.
References
- Ivan Munk Olsen: ‘Holmens Billedhugger F.C. Willerup’, in: B&W Bladet, nr. 5, september 1952, p. 110 f.
- Thiele III, p. 50.
Last updated 07.01.2013
F.C. Willerup
Frederik Christian Willerup 1742-1819 Danish Billedhugger og billedskærerMentioned in | 3 Doc. |