Back to B

Letizia Bonaparte

Denne biografi er under udarbejdelse.

Letizia Bonaparte var Napoleons mor, hvorfor hendes officielle titel var Madame Mère.
Efter Napoleons fald flyttede hun til Rom, hvor hun i 1818 erhvervede Palazzo Bonaparte (tidl. Palazzo Rinuccini) på hjørnet af Corsoen og Piazza Venezia. Her boede hun resten af sit liv.

Thorvaldsen må have kendt Letizia Bonaparte, da han på hendes dødsleje 2.2.1836 tog hendes dødsmaske, som sandsynligvis er identisk med en af dødsmaskerne i Thorvaldsens samling, L657, som ses her til højre, jf. Sass, op. cit. Der findes i øvrigt ikke kopier af hendes dødsmaske andre steder.
I Thorvaldsens samling opbevares desuden en lille sort lakæske, N86, der indeholder en lok af Madame Mères hår indpakket i et stykke papir, hvorpå Thorvaldsen har skrevet: Madama Letizzia. Muligvis modtog billedhuggeren lokken som tak i forbindelse med afformningen af dødsmasken.

Lok af Letizia Bonapartes hår
Lok af Letizia Bonapartes hår

Hendes barnebarn var Christina Alexandra Egypta Bonaparte.




Værker på Thorvaldsens Museum

Se Madame Mère repræsenteret i Kataloget.

References

  • Dyveke Helsted: Livs- og dødsmasker i Thorvaldsens samling, København 1985, p. 29-30.
  • Else Kai Sass: ‘Napoleons moder og Thorvaldsen’, in: Politiken 4.10.1963.

Last updated 07.04.2015

Letizia Bonapartes dødsmaske #

Letizia Bonaparte

Marie-Letizia Bonaparte, f. Ramolino; aka Madame Mère 1750-1836 French, italian
Mentioned in2 Doc.