The Thorvaldsens Museum Archives

Back to B

Ranieri Bartolini

Denne biografi er under udarbejdelse.

Bartolini var oprindelig uddannet maler som elev af Angelo Ricci (1748-1828) på Scuola libera del di Disegno e Modellazione di Arezzo, men efter ufuldendte studier i også billedhuggerkunsten ved Accademia di Belle Arti di Firenze rejste han uden stipendium eller økonomisk støtte til Rom for at videreuddanne sig. Han ankom dog med tre gode anbefalinger til Thorvaldsen, jf. hhv. 18.3.1824, 19.3.1824 og 20.3.1824.

Formentlig har han personligt afleveret anbefalingerne hos Thorvaldsen ved ankomsten, og de har tilsyneladende båret frugt. I brev af 12.11.1835 underskrev han sig nemlig som scolare (elev) af Thorvaldsen, hvilket indikerer, at han rent faktisk blev undervist af Thorvaldsen under opholdet. I samme brev meddelte Bartolini, at han havde indstillet Thorvaldsen til æresmedlem af Videnskabernes selskab i Arezzo, Accademia Aretina di Scienze, Lettere ed Belle Arti, jf. referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

I 1830 vendte han tilbage til Arezzo, hvor han 1842-1856 virkede som professor i tegning og arkitektur ved Collegio Leopoldo. Han testamenterede ved sin død sine omfattende samlinger af billedkunst, arkitekturfragmenter, bøger, gipsafstøbninger m.m. til Arezzos borgere. Samlingen, Collezione Bartolini, kan stadig ses i dag i Arezzo, hhv. i Museo Palazzo Della Fraternita og Museo Nazionale d’arte medievale e moderna di Arezzo.

References

Last updated 06.09.2018

Ranieri Bartolini

1794-1856 Italian Sculptor, Painter and Art Collector
To Thorvaldsen1 Doc.

Mentioned in3 Doc.