Thomas Dyke Acland
Den engelske politiker Thomas Dyke Acland må have kendt Thorvaldsen forholdsvist godt. Han var desuden en nær ven af brødrene Jørgen og Broder Lysholm Knudtzon, der især for den førstes vedkommende stod Thorvaldsen nær.
Acland og hans hustru Lydia Elizabeth, neé Hoare (1786-1856), sejlede mod slutningen af 1835 til Rom i deres yacht, Lady of St. Kilda, jf. Childe-Pemberton, op. cit., p. 21. Familien indlogerede sig i Villa Aldobrandini, ibid. Under opholdet erhvervede parret to terracottarelieffer af hhv. Natten, jf. A369, og Dagen, jf. A370. Reliefferne befinder sig stadig i dag i biblioteket i Acland-dynastiets tidligere hjem Killerton House, Devon, England.
Ifølge en henvendelse fra Killerton House 2015, jf. THM, j.nr. 2015-0120704, skulle Lady Acland have spillet klaver og sunget for Thorvaldsen under opholdet, og reliefferne skal være blevet hjembragt som minde.
References
- William S. Childe-Pemberton: Life of Lord Norton. (Right Hon. Sir Charles Adderley, K.C.M.G., M.P.) 1814 — 1905. Statesman & Philanthropist, London 1909.
- THM, j.nr. 2015-0120704.
Last updated 09.11.2015