Kommentar til Sandsynligvis oktober 1819-august 1820
Prisen for busten havde Thorvaldsen fastsat til 200 scudi, jf. brev af 20.5.1807. Han havde samtidigt udbedt sig halvdelen af beløbet i forskud. Disse penge havde han aldrig modtaget, som det også fremgår her, hvor Müller tydeligvis hverken er blevet informeret om prisen eller forskudsbetalingen. Dette nonchalante forhold til sagen fra bestillers side, kan sagtens være en forklaring på, at den endelige færdighugning af busten var blevet forsinket.
Sidst opdateret 27.01.2015