Kommentar til 26.9.1814
Der henvises antagelig til den febersygdom, som i 1811-1812 plagede Thorvaldsen i et mange måneder langt forløb, se hertil hans brev til Herman Schubart 27.3.1812. Thorvaldsens helbred har sandsynligvis ligget lægen på sinde, da han selv fungerede som læge for den tysk-skandinaviske koloni i Rom i årene 1803-1809.
Således skrev han også en udførlig beretning, da Thorvaldsens ven og rådgiver Georg Zoëga døde i 1809, jf. Thorvaldsens brev til Schubart antagelig 15.2.1809.
Sidst opdateret 07.01.2013