Kommentar til 3.8.1829
Når Hope skriver, at der er tale om nogle af familiemedlemmerne, må det skyldes, at han efterfølgende havde fået endnu en søn, Alexander James Beresford Beresford-Hope (1820-1887), der ikke er portrætteret af Thorvaldsen. Herudover havde familien under opholdet i Rom 1816-17 mistet den næstældste søn, Charles Hope (1809-17), jf. Sass op.cit., p. 293-294, og en lille pige døde i 1809, ibid. p. 299, samt David Watkin og Philip Hewat-Jaboor (ed.): Thomas Hope. Regency Designer, New Haven and London, 2008, p. XXI. Heller ingen af disse børn synes at være portrætteret af Thorvaldsen. Se i øvrigt den foregående kommentar for mere om busterne.
Sidst opdateret 15.07.2010