Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 10.4.1800

Dvs. ‘Rafaels kranium’. Da frenologien – forestillingen om en direkte sammenhæng mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber, introduceret af lægen Franz Joseph Gall (1758-1828) – på dette tidspunkt var fremherskende, cirkulerede man afstøbninger af Rafaels formodede kranium, der på dette tidspunkt befandt sig i Rom. Også Scheel interesserede sig for frenologi og udbad sig i sit brev 24.12.1800 Thorvaldsens hjælp til at skaffe et bestilt cephalometer, dvs. et medicinsk instrument til måling af kraniet. Han kan således have skaffet sig en afstøbning af kraniet for senere at studere det nærmere. Det foranstillede personlige pronomen ‘Deres’ skulle jo imidlertid betyde, at kraniet tilhørte Thorvaldsen. Muligvis kan Thorvaldsen have brugt kraniet i forbindelse med sit igangværende (jf. Thorvaldsens brev til Abildgaard 4.4.1800) arbejde på Rafaels buste, A752, en kopi efter en buste udført af Pietro Paolo Baldini (også kendt som Naldini, ca. 1605-1650), som var opstillet i Pantheon og 1820 blev overflyttet til “La Promoteca” på Capitol. Hvorfor kraniet i givet fald fulgte med Scheel og hvor det i dag befinder sig vides imidlertid ikke. Såfremt “Raphaels Schädel” er ment i overført betydning, kan der muligvis have været tale om en gipskopi af Baldinis buste, som Thorvaldsen havde arbejdet efter.
Senere, 14.9.1833, åbnede man Rafaels grav i Pantheon – under overværelse af Thorvaldsen – og fandt her det, som man nu mener, er det rigtige skelet. Denne scene er foreviget på et maleri på Thorvaldsens Museum, nemlig Francesco Diofebis maleri fra 1833 Åbningen af Rafaels grav i Pantheon, B73.

Sidst opdateret 07.01.2013