Kommentar til Bestilling af en frihedsgudinde til USA
Som det fremgår af det efterfølgende kom den endelige godkendelse aldrig, og mens Mazzei i sine erindringer (se nedenstående kildeoversigt) huskede sagen således, at Thorvaldsens tilbud havde været for dyrt, så mindedes Thorvaldsen 8.1.1829 bestillingen af Frihedsgudinden med følgende kommentar: ” – Denne Statue existerer aldeles ikke; det var en Idee af den amerikanske Konsul i Livorno; men som aldrig kom til Modenhed”. Udsagnet giver det indtryk, at Thorvaldsen, idet den amerikanske konsul i Livorno (Thomas Appleton, 1763-1840) undertiden fungerede som kommunikationsled mellem Thorvaldsen og Mazzei, forstod den endelige afbestilling således, at der aldrig havde været en reel bestilling fra USA.
Sidst opdateret 07.01.2013