Kommentar til Arkivets historie
Thieles afskrifter af Thorvaldsens breve, Thorvaldsens Archiv, vol. I-III, tre kladdehæfter: Uddrag af Thorvaldsens Archiv 1831-1838 (April), 1838-44, I Supplement [Afskrifter af Thorvaldsens dagbog 1797 og H.S. Schmidts Journal fra sejladsen med Thetis] samt en solanderkasse med J.M. Thieles Excerpter til Thorvaldsens biografi. En systematisk gennemgang af, hvad der er afskrevet fra brevfundet, og hvad der er afskrevet andre steder fra, er endnu ikke gennemført for solanderkassens vedkommende. Det lader dog til, at Thorvaldsens Archiv, vol. I-III og de tre kladdehæfter (med undtagelse af Schmidts journal) udelukkende indeholder breve fra brevfundet, da breve fra andre arkiver her er tydeligt markerede og uden for nummerordningen. Solanderkassen indeholder derimod både breve, hvis arkivalske proveniens er tydeligt markeret, og breve, der ikke er opgivet proveniens på, dvs. muligvis en del af brevfundet, men disse breve optræder alligevel ikke i den samlede indbundne registrant, og deres løbenumre svarer ikke til numrene i denne, hvorfor det må formodes, at de stammer andet steds fra.
Sidst opdateret 02.01.2009