Kommentar til 5.3.1815
Basiletti gentager her omtalen af Ganymedes med Jupiters ørn, jf. A44, som “sin”, jf. også brev af 25.2.1815 (hvori den italienske maler Giambattista Bassi i sit brev til Basiletti omtaler skulpturgruppen, som “tuo”, dvs. Basilettis). Eftersom der intet står om, at skulpturen egentlig tilhørte Tosio, har Falconi og Mondini, op. cit., foreslået, at bestillingen i første omgang faktisk var Basilettis, men at Tosio overtog den, måske fordi den blev for omfattende for Basiletti. Det er dog også muligt, at Basiletti hele tiden blot har fungeret som mellemmand.
Sidst opdateret 05.02.2021