Kommentar til 1834
Thorvaldsenværket, der var en del af Fenarolis samling, var en marmorversion af relieffet Amor og Ganymedes, jf. A395. Værkets placering kendes ikke i dag. Relieffet blev bestilt hos Thorvaldsen af Ippolito Fenaroli, efter at de to havde mødt hinanden i Rom takket være deres fælles ven, maleren Basiletti, jf. 26.11.1831 og 21.2.1832. Relieffet blev sat på auktion i 1882 og dets skæbne herefter kendes ikke, jf. 22.4.1882.
Sidst opdateret 21.01.2021