Kommentar til 11.7.1821
Gaetano Matteo Monti, der arbejdede i Thorvaldsens værksted, fik til opgave at udføre marmorversioner af Thorvaldsens relieffer Dagen, A370, og Natten, A369, til de Pecis. Reliefferne blev 1831, efter de Pecis’ død, erhvervet af den italienske greve Paolo Tosio gennem de Pecis’ søster Maria De Pecis, jf. korrespondancen mellem de to sidstnævnte opbevaret i Archivio di Stato di Brescia, Fondo Tosio, hvor også dette brev befinder sig. Se hertil også brev af 19.12.1821, begge disse breve blev overdraget Tosio ifm. salget. Reliefferne blev installeret i Tosios hjem i Brescia, der i dag er sæde for Ateneo di Brescia i dag befinder de sig i Pinacoteca Tosio Martinengo i Brescia.
Sidst opdateret 27.01.2021