Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 24.4.1805

Det vides ikke hvilke bygninger, Stanley bad Thorvaldsen om at udsmykke. Der er dog flere sfinxer og masker på Stanleys arkitekturtegninger især af mausoleer, se fx D855, hvor en maske med anden blæk tydeligt er blevet tilføjet den færdige bygningstegning. Men det er uvist, om disse tilføjelser er identiske med de nævnte i brevet.
Iflg. Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 42 er der blandt Stanleys bevarede tegninger i Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek, København, og på Thorvaldsens Museum ikke noget, der tyder på, at Thorvaldsen fik tegnet det ønskede for Stanley.

Sidst opdateret 07.08.2013