Kommentar til 14.7.1829
De 500 piastre må være et restbeløb – formentlig ca. halvdelen af det samlede beløb – for Håbets gudinde i marmor, jf. A47, som Caroline von Humboldt havde bestilt i 1818, men som først blev leveret til Wilhelm von Humboldt efter hendes død. Den oprindeligt aftalte pris var ca. 1000 scudi, se 17.2.1818. Når prisen blev aftalt i scudi, men betalt i piastre, er det, fordi begge møntfødder florerede i en tid, efter at man var holdt op med at fremstille piastre i 1793. Piastren (=105 baiocchi) var en smule mere værd end scudoen (=100 baiocchi). Se også artiklen Møntenheder.
Sidst opdateret 18.09.2018