Kommentar til 20.5.1831
Håbets gudinde, jf. originalmodellen A47. Denne skulptur, som Caroline von Humboldt var en stor beundrer af og bestilte i marmor hos Thorvaldsen, blev opsat i “Das blaue Kabinett” på Humboldt-slægtens familiesæde Schloss Tegel ved Berlin, hvor den endnu står. Når den her kaldes Spes, er det, fordi den skriver sig ind i en klassisk allegorisk tradition for at fremstille håbet (lat.: spes) som en ung kvinde med en granatæbleblomst. Som det fremgår af brevet kopierede billedhuggeren Christian Friedrich Tieck Thorvaldsens værk, således at en kopi af Håbets gudinde kunne sættes op på gravmælet.
Sidst opdateret 17.09.2018