Kommentar til 31.12.1828 (1835)
Nicander mener altså, at Thorvaldsen har løftet skulpturen til en ny dimension ved at fusionere billedhuggerkunsten med maleriets “varme” og “poesi”, der har opblødt og beriget det hårde marmor.
Denne synæstetiske tænkning kendetegner et “romantisk”, malerisk blik på “nyklassicistisk” skulptur, der antagelig var åndsbeslægtet med Thorvaldsens eget kunstsyn.
Sidst opdateret 10.08.2018