Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 21.10.1817

De “smigrende vendinger”, som zar Alexander 1. angivelig udtrykte sig i, og den “store fornøjelse”, hvormed han gav sin tilladelse til at opstille statuen, står i skarp kontrast til det syn på samme sag, som hans efterfølger fra 1825, lillebroderen Nikolaj 1., stod for. Under ham blev opstillingen forbudt. Statuen blev fjernet fra Warszawa og overlevede kun med nød og næppe, se Else Kai Sass’ artikel Rytterstatuen af Józef Poniatowski.

Sidst opdateret 14.05.2018