Kommentar til Thorvaldsens Fremstillinger af Kristus
[Forfatterens note i artiklen:]
Exempel- og antydningsvis minde vi her om nogle af de bekjendteste, foruden de tidligere fremhævede af Rafael og Michelangelo: Først og fremmest Kristus paa Leonardos store Nadvere i Majland (den dybe Smerte i Forening med den rolige, ophøjede Resignation); dernæst Titians, »Skattens Mønt« i Dresden med det mærkelige klare, kolde, gjennemskuende Udtryk, Correggios »Ecce homo« i London (det gjennemtrængende Udtryk af aandelig og legemlig Smerte); Rubens’s altid dramatisk mægtige Fremstillinger af Momenter af Kristi Liv og Lidelse; v. Dycks sjælfulde og rørende Passionsbilleder o. m. M. Som Protestant har Rembrandt et Udgangspunkt for Opfattelsen af Kristi Virksomhed og Personlighed, som er beslægtet med Thorvaldsens; egenlig er Meningen med et Billede som hans berømte Radering »Hundredegyldenbladet«, omtrent den samme som i Thorvaldsens Figur; men i det Kunstneriske hersker der en saadan Modsætning at en Sammenligning næsten er umulig. En Kristusfigur af den Betydning som Thorvaldsens har Rembrandt ikke skabt.
Sidst opdateret 12.11.2017