Kommentar til Thorvaldsens tale- og skriftsprog
En artikel, der søger at modbevise myten om H.C. Andersens ordblindhed, anfører således bl.a. følgende årsager til datidens langt videre rammer for korrekt retskrivning og eftertidens vanskeligheder ved at skille stavefejl fra korrekt stavning:
Tidlig dansk 1800-tals (og nutidig) stavning er kompliceret på grund af historiske Lydforandringer ofte uden tilsvarende ændringer i ortografien. Selvom der er mange ligheder mellem tidlig 1800-tals og nutidig dansk stavning, kan fejloptællinger være
bedrageriske, fordi ord, der ser forkerte ud, kan være korrekt stavede, og værre, fordi tilsyneladende korrekt stavede ord kan være stavefejl. Desuden var tidlig 1800-tals
stavning endnu ikke fuldstændigt standardiseret, hvad der medførte, at praksis, grammatikker og ordbøger varierede. De lærde var uenige, hvilket f.eks. fremgår af indledningen til den ortografisk konservative Molbech’s ordbog. Oversigter af Boberg [1]
og Gregersen [2] drøfter den tummel, som anvendelsen af forskellige ortografiske systemer medførte. Diskussionen fortsatte indtil 1888, da regeringen vedtog en fælles norm.
[1]: V. Boberg: Dansk retskrivnings historie i de sidste 200 år, København 1895.
[2]: F. Gregersen: ‘Skriftsprogenes formelle udvikling på baggrund af øget læse- og skrivefærdighed og udvidet produktion af læsestof’, in: De Nordiske skriftspråkenes utvikling på 1800-tallet 4, Oslo 1984, pp. 166-194.
Også Lund, op. cit. p. 54, nævner dette forhold.
Sidst opdateret 10.07.2017