Kommentar til 8.1.1815
Det italienske ord neo betyder specifikt skønhedsplet eller modermærke, og skal her forstås som pletter i selve marmoret. I perioden ønskede man generelt en så ensartet og pletfri marmor som muligt, dvs. det var for Thorvaldsen og hans samtidige et æstetisk ideal, jf. emneordet pletfri marmor.
Benvenuti bruger en organisk metafor for pletterne, hvor han også kunne have brugt det almindelige ord for plet, nemlig macchia. Brugen af ordet neo kan således både forstås som udtryk for sproglig stil, men også som en opfattelse af marmor som en slags organisk materiale, med kød, årer og hud.
Sidst opdateret 26.03.2017