Kommentar til Stjernetegn i Thorvaldsens værker
Et tilsvarende tema anskueliggøres i øvrigt på den tegneserieagtige, malede frise på den indre gårds facader, hvor Amor styrer et vognspand med to heste gennem en serie af omskiftelige scener fra fødsel til død. Og det samme livsbanetema slås fast med syvtommersøm i gårdens flisebelægning, der imiterer en antik væddeløbsbane.
Koblingen mellem Thorvaldsens person og stjernetegn dukker også op i nyere tid. På Thorvaldsens Museums bibliotek findes nemlig et upubliceret manuskript skrevet af astrolog Lis Nielsen og sendt til museet i 1994. Manuskriptet inkluderer Thorvaldsens fødselskort og en analyse af hans livskriser i lyset af hans stjernetegn.
Sidst opdateret 24.07.2019