Kommentar til 12.10.1821
Metternich bestilte sin buste hos Thorvaldsen i 1819, jf. A234, og sidder model for ham i første halvdel af juni 1819, jf. Thorvaldsen-kronologien. Busten var under udarbejdelse i Thorvaldsens værksted i perioden 30.10.1819 – 6.11.1821, jf. regnskabet herfor, hvilket understøtter Thorvaldsens udsagn her.
Det er dog interessant at der her lader til at være tale om mere end én buste. Det lader sig p.t. ikke afgøre, hvile buster (flertal), der er tale om, da Metternichs egen buste kun kendes i ét marmoreksemplar, det ovennævnte, og han vides p.t. ikke at have bestilt andre buster hos Thorvaldsen.
Sidst opdateret 26.10.2016