Kommentar til Medio april 1804
Når gratifikationen fra Fonden ad usus publicos fik ham til at tro på en lykkelig fremtid, skyldtes det ikke mindst, at bevillingen indirekte legitimerede Thorvaldsens fortsatte udlandsophold. Gratifikationen var ikke bare en økonomisk håndsrækning, men må også betragtes som en statslig godkendelse af, at Thorvaldsen forblev i Rom, og ikke umiddelbart vendte tilbage til Danmark, som han ellers som stipendiat fra Kunstakademiet var forpligtet til, jf. referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Sidst opdateret 08.07.2023