Kommentar til N.L. Høyen og Chr. J. Thomsen
[Forfatterens note i teksten] I slutningen af januar 1839 synes Thomsen at have haft situationen under kontrol. Den 26. januar skrev han til professor Christian Flor i Kiel, “at 1839 lader til at blive ikke mindre vigtig [end 1838]. Det er mærkeligt, hvorledes det går, jeg havde nær sagt i stormskridt for mig, uden at jeg behøver anden end at røre ved det, ja ofte uden at jeg attrår det. Jeg er næsten bange for al det held”. KB, NKS. 1766, fol. I-II, 685-703. – Til Vedel Simonsen på Elvedgaard erklærede Thomsen den 12. februar 1839, »Gud være lovet vi har professor Høyen«, uden iøvrigt at berøre, at Spengler lå for døden, eller problemerne med de to embeder. Afskrift i Victor Hermansens efterladte materiale til en biografi af C.J. Thomsen, pk 6.
Sidst opdateret 08.04.2016