Kommentar til 8.3. - 26.7.1834
Dvs. en marmorversion af Thorvaldsens relief fra 1833 Bacchantinde og en satyr, A355. Om der er tale om Thorvaldsens Museums marmoreksemplar, A354, eller om et andet marmoreksemplar, vides p.t. ikke. Der findes i alt tre andre kendte marmoreksemplarer af relieffet; alle i privateje, jf. Arkkataloget, Thorvaldsens Museum samt Grandesso og Skjøthaug, op. cit., katalogdel, p. 284, kat.nr. 455. Kat.nr. 455.4. var til salg på kunstauktioner i hhv. 1998 (Daniel Katz, Ltd., London 1998, jf. THM j.nr. 13-44/1997) og 2014 (Sothebys, New York, 30. januar 2014, auktion 9107, katalognummer 139). Relieffet blev begge gange anset for at stamme fra det engelske gods Hams Hall. Men dette kan ikke være tilfældet, jf. referenceartiklen Thorvaldsens værker på Hams Hall. Det solgte reliefs egentlige proveniens kendes p.t. ikke.
Sidst opdateret 17.03.2016