Kommentar til 1.11.1796
Nuværende Amaliegade 35 (man brugte før 1859 matrikelnumre som adresser i København).
Gotskalk Thorvaldsen opgav sin adresse som Amaliegaden Ltr. D E “i Sidehuset paa venstre Haand” i avertissementet i Adresseavisen 17.7.1797, hvor han udbød gipsafstøbninger af sønnens buste A.P. Bernstorff, A856 til salg.
Thorvaldsen fik engang i sine sidste år i Danmark dette sted forevist af skibsreder Lars Larsen, der førte Thorvaldsen hen til nogle “simple boliger i Amaliegade. ‘Her’, sagde Larsen, ‘har Deres forældre ogsaa boet.’” (C.F. Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, København 1874, p. 50).
Sidst opdateret 28.10.2015