Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til Włodzimierz Potockis Gravmonument

[Forfatterens note i teksten] Foruden i det allerede citerede brev af 3. februar 1821 omtaler Mokronowski Potočki-statuen i sit brev af 2. juni 1821 (Th.s. Brevarkiv, mappe 7, 1821, nr. 39). Han henviser deri til det forrige brev og tilføjer: ”Je vous supplie Monsieur le Chevalier de m’envoyer votre adresse actuelle et de vouloir bien m’imformer de combien est avance l’ouvrage du monument et du mausolée. J’en ferai mon rapport a la nation quand au premier; et quand au second, à la veuve que j’ai moi-même enhardi a Vous demander la demeure des mânes de son mari.” Den sidste passus kunne tyde på, at grevinden i første omgang havde opgivet at benytte Thorvaldsen, da han ikke svarede på grevinde Anna Potočkas brev fra 1816.
Yderligere havde grev Sebastian Sierakowski i et udateret brev, også fra 1821 (Th.s brevarkiv, mappe 7, 1821, nr. 53), til Thorvaldsen bedt denne om at underrette ham om arbejdets gang samtidig med general Mokronowski, da han har fået overdraget ledelsen af stenhuggerarbejdet på stedet. Samtidig rykker han igen for målene i pariserfod.

Sidst opdateret 04.11.2015