Kommentar til Copernicus
Citatet fra kontrakten med Grégoire er her gengivet efter lektor, frk. Ingeborg Stemann’s oversættelse (Thorvaldsens Museums bibliotek) af Bieganski: Palac Staszica, der også iøvrigt er benyttet ved den forudgående fremstilling af, hvad der foregik i Warszawa, efter at modellen var meldt færdig. – De nævnte breve fra Grabowski, Staszic og Czarnecki findes alle i Thorvaldsens brevarkiv i Thorvaldsens Museum. – Med hensyn til historien om bronzestøberne henvises til professor Else Kai Sass’ afhandling om ”Rytterstatuen af Jozef Poniatowski”. i ”Meddelelser fra Thorvaldsens Museum” 1952 for berøringspunkterne mellem de to statuers tilblivelse, især s. 41, 48, 50, 59 og noterne 59 og 97. – Jeg gør opmærksom på, at det meget nyttige register over Thorvaldsens værker i Thieles biografi, IV, 1856, ikke er fuldstændigt med hensyn til angivelse af værkernes omtale i biografien. Der er ofte oversprunget omtaler i texten. For Copernicus statuens vedkommende burde sideangivelserne se således ud: 75, 139, 155, 181, 182-83, 269-70, 353. Thiele anfører kun tre sidetal.
Sidst opdateret 28.10.2015