Kommentar til 10.5.1844
[Ibid.]
Under mit Ophold i Stutgardt havde jeg flere Gange Leilighed til at see denne Billedstøtte, som næsten var fuldendt, og til at høre den allerede noget ældede Konstner udtale sig om den; han gjorde det med Varme og med megen Rørelse, og efterlod et stærkt Indtryk hos mig. Da han hørte, at jeg gik til Rom, paalagde han mig paa det indstændigste, at jeg skulde hilse Thorvaldsen og fortælle ham, hvor godt Klædemonnet var lykkedes for ham; thi min store Landsmand havde havt mange Betænkeligheder, da han saae det (1819) og havde advaret ham om de store Vanskeligheder ved dets Udførelse. Da jeg kom til Rom, besørgede jeg ogsaa min Commission saa samvittighedsfuld som muligt, og den ligegyldige Taushed, hvormed Thorvaldsen hørte paa mig, forekom mig næsten saarende. Jeg taug, og efter en Pause sagde han endelig, idet han saae paa mig med et eget Blik: “og saa græd han vel dygtigt?” —
Sidst opdateret 05.10.2015