Kommentar til Venus Priapus

I antikken anvendte man tilnavne eller “epiteter”, der udtrykte de mange forskellige aspekter af Venus’ væsen, jf. LIMC, op. cit.:

  • Venus Caelestis, den himmelske.
  • Venus Calva, den skaldede.
  • Venus Cloacina, den rensende, i kobling med den etruskiske vandgudinde Cloacina.
  • Venus Cyprus, fra Cypern, øen, som man mente gudinden gik i land på efter at være født af havet.
  • Venus Cytherea, fra Kythira, øen, som man mente gudinden gik i land på efter at være født af havet.
  • Venus Erycina, den erycinske, der dyrkedes i en helligdom på bjerget Eryx på Sicilien. I helligdommen levede et stort antal såkaldte “hieroduler”, dvs. kvinder, der levede af religiøs prostitution.
  • Venus Euploia, skænker gunstig sejlads.
  • Venus Felix, den lykkelige eller lykkebringende.
  • Venus Genetrix, den avlende, skabende, romerfolkets stammoder.
  • Venus Genetyllis, beskytter af børnefødsler.
  • Venus Heliopolitana, en de tre heliopolitanske guder Jupiter, Venus og Merkur, fra “solens by” Heliopolis (det nuværende Baalbeck i Libanon).
  • Venus Libertina, den frigivne eller frigjorte.
  • Venus Marina, navnlig populær i havnebyer som Pompeii og Ostia.
  • Venus Murcia, i kobling med gudinden Murcia og forbundet med plantearten myrte, der symboliserer uskyld, jomfruelighed, trofast kærlighed.
  • Venus Obsequens, den milde, overbærende, for kvinder grebet i utroskab.
  • Venus Pandemos, for-hele-folket, beskytter af den sanselige elskov.
  • Venus Pompeiana, beskytter af byen Pompeji.
  • Venus Pronuba, den der sammenbringer, en “matchmaker” i ægteskabelig sammenhæng.
  • Venus Physica, kraften, der former den fysiske verden.
  • Venus Pudica, den skamfulde.
  • Venus Urania, den himmelske.
  • Venus Verticordia, hjertevender.
  • Venus Victrix, den sejrrige, bringer militær sejr, besejrer mænds hjerter eller vinder skønhedskonkurrence.
  • Venus Victix Hyblensis, i kobling med den sicilienske naturgudinde Hybla, der var dyrket på steder med usædvanlige naturforekomster, som fx vulkaner.
  • Venus Vulgivaga, den omstrejfende, beskytter af den sanselige elskov og prostitution.

Sidst opdateret 10.02.2021