Kommentar til Venus Priapus
“Den fruchtbaren Augenblick” er et begreb, der blev formuleret af den tyske forfatter, kritiker og oplysningsfilosof Gotthold Ephraim Lessing (1729-1781) i skriftet Laokoon, oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie fra 1766:
For den maler eller billedhugger, der skildrer en historie, gælder det om at udvælge et enkelt, betydningsladet eller frugtbart øjeblik i fortællingen, der rummer en antydning af dét, der gik forud og dét, som skal komme.
På den måde opnår kunstneren, at handlingsforløbet bliver levendegjort og udspiller sig i betragterens forestillingsevne frem for at stivne for øjnene af denne i et dramatisk højdepunkt.
Thorvaldsen havde andenudgaven af Lessings skrift fra 1788 i sit bibliotek, M30.
Sidst opdateret 20.12.2015