Kommentar til 12.4.1828
Formentlig mener Hauch Dietrich Wilhelm Lindau, som netop udførte et maleri med motivet Thorvaldsen og venner i romersk osteri. Herpå ses Thorvaldsen siddende ved et bord, hvorfra han betragter to yndige unge italienere, der danser. Maleriet er i privateje. I Thorvaldsens malerisamling findes et maleri af samme kunstner, B131, som viser et næsten identisk motiv. Scenen er dog forandret således, at optrinnet udspiller sig med udsigt til et italiensk bjerglandskab og Thorvaldsen og venner ses ikke.
Sidst opdateret 02.11.2007